Forskudte erindringer – Spøgelsesfortællinger revisited
Ti sange og to instrumentale vignetter er det blevet til under temaet Forskudte erindringer Spøgelsesfortællinger revisited.
Et tema der måske for mange ikke giver mening, men det gør det for mig. Det refererer til en udstilling jeg lavede for efterhånden 17 år siden. Udstillingen hed Spøgelsesfortællinger og handlede på overfladen om Vejles historie gennem 100 år. 10 historier, et for hvert årti, blev fortalt i en installationsudstilling. Under overfladen var det også en lille familiekrønike. Alle fortællinger var valgt ud fra at jeg kunne relaterer mig selv og min egen familie til dem. Et eksempel var historien om Radiokoncerterne med Violinisten Frederik Iversen fra Trædballe Hus, ikke langt fra hvor min mormor og morfar boede og hvor jeg (usynligt) kunne koble fortællingen om min mormors bror, der udvandrede til Amerika før min mormor blev født. En anden historie var den om Lilly Brudekjoler, der i udstillingen fik lov at dække årtiet 1970’erne. I den historie mødtes vi tre generation. Min mormor der havde arbejdet på Lilly Brudekjolers fabrik på Borgvold, min mor der havde arbejdet i deres butik i Torvegade og jeg selv, der i den første udstilling (om bryllupper) jeg var med til at lave, pludselig står og kigger på en udspillet kjole som min mormor havde syet. Det er disse 1970’ere jeg nu vender tilbage til i erindringen. Tilbage til dengang jeg var 10 år gammel.
Men erindringer er aldrig helt præcise. De sløres af tiden og bliver nemt til et mere sansemæssigt og uldent billede. De styres af hvad man selv bevidst eller ubevidst ønsker at huske. De formes af et ønske om at skabe sammenhænge og perspektivere. Og så påvirkes de af det liv man lever i situationen hvor man prøver at huske. Sådan er det i høj grad med sangene på Forskudte Erindringer – Spøgelsesfortællinger revisited.
Jeg husker ikke altid lige godt, men forsøger at sætte ord på de efterhånden skitseagtige erindringer jeg har – og igennem disse ord genskabe smage, dufte og lokationer for dét der skete. Særligt lokationerne bliver i Forskudte erindringer – Spøgelsesfortællinger revisited mine pejlemærker i jagten på at huske – og nogle gange påvirker tilsvarende lokationer i Aarhus mine erindringer. De bliver så at sige forskudte, deraf værkets titel. Eksempelvis som beskrevet i 3. Vers af Broen i skoven:
I nat er jeg tilbage Mellem himmel og kløft
Men i min drøm er skoven blevet parken overfor
Og jeg balancerer mellem Månen og den rislende bæk
Og søger efter linen der forbinder før og nu i dans
Det er ikke fordi jeg vil forklare værket i detaljer, men lige som med udstillingen i tidernes morgen er det nok meget godt lige at få lidt hjælp til forståelsen. Forskudte erindringer – Spøgelsesfortællinger er tænkt som et konceptalbum med sin egen logik. Værket er delt op i to små satser som start og afslutning og en stor sats i midten der danner hovedfortællingen.
1. Sats starter med 17. Juni vejen, en sang om en køretur hjem fra et sygehus i en by hvis navn jeg ikke ønsker at huske. Derefter følger Overgang no. 1, et instrumentalnummer som skaber overgangen til 2. Sats bestående af 8 sange.
Værkets 2.sats starter med en stemningsmæssig prolog, Metadata før metadata og følger derefter gennem seks sange en rute fra mit hjem på Nørremarken, over gennem skoven, ned af bakken, gennem midtbyen, ud gennem Vestbyen og sluttende på Vestbanevej, hvor min mormor boede.
De seks sange bærer titler som Intet andet betyder noget, Broen i skoven, Biler i kø på smeltende asfalt, Min barndoms tivoli, Bladene falder og Under Skyer på himlen. Alle steder fortælles gennem erindringer fra både 1970’erne Vejle og det Aarhus jeg bor i nu. Og på den måde forskydes og forvanskes erindringer.
2. Sats sluttes med et slags afsluttende mellemspil inden overgangen tilbage Aarhus anno i dag i form af sangen En sidste sommer.
3. Sats er kort og runder erindringsværket med instrumentalnummeret Overgang no. 2 og Sangen Regn over min glemte by, der sætter ord på den udsigt jeg har udover byen fra mit vindue. Der hvor alle sangene er skrevet.
Lys
Skærer gennem regnen over min glemte by
Der for et øjeblik synes
at være født på ny
Og ikke længere den glemte by
Lys strejfer ruden
Og fanger stuen
Igennem dråber
Der står og sitrer
Som perler på en snor
Henover min glemte by
Nogle sange er muntre, nogle er småromantiske erindringer, nogle er indædte og nogle er meget alvorlig. Men husk, de er bare sange, fanget i et nu, der var engang.
