Lille klode: Lille klode (2:6)
Velkommen til anden del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen og Vennelyst Radioteater til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere.
Om lidt skal I høre den anden sang i værket. Det er titelnummeret Lille Klode og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse.
Dette er tingenes tilstand…
Inde i mit hoved
hører jeg klange og fragmenter
Inde i mit hovede
hører jeg klange og fragmenter
Inde i mit hovede
Klange og fragmenter
Klange og fragmenter
Jeg høre tanker
der trænger sig på
Jeg hører andre tanker
der trænger sig på
Hvad skal jeg vælge
Hvor skal jeg gå
Hvad skal jeg se på
Jeg hører erindringer og forglemmelser
Korrektioner og fortrydelser
Planer og antagelser
Håb og ønsker
Tab og fortvivlelse
Jeg hører ord…
Fra nu…er i verden…
…ingen alvor mere.
Alting er ligegyldigt.
Og inde i mit hovede
hører jeg mennesker, der mødes
Inde i mit hovede
hører jeg lyden af kaffe, der drikkes
I mit hoved ser jeg en klode
og fra den hører jeg fragmenter
og jeg genskaber fragmenterne
til mit eget billede…
…af tingenes tilstand
Vers 1:
Aftensolen fanger gaden
og kaster skygger fra min fod
Mens hvid støj fylder mine øre
som erstatning for det talte ord
Fugle flyver mellem bænke
og pirker til det glemte skrald
Og alt jeg ser er tomme byer
hvor livet leves indenfor
Omkvæd:
Stakkels dig, lille klode
Du dukker op inden i mit hoved
og viser mig dit Pjerrot smil
Du fanger mig, lille klode
men jeg griber dig som en node
til en underfundig klang
Vers 2:
Verden drejer pludseligt langsomt
mens frygten slipper sit greb
Og midt på kloden står jeg tænker
over hvor stille verden kan blive
En ømhed sniger ind af sprækker
til min hjernes lyse krog
hvor tanker formes om til ømhed
for den verden vi lever i
Omkvæd:
Hvad er du for én, lille klode?
Hvad (mon der) gemmer sig i din kode?
Et rastløst DNA?
Har du en drøm, lille klode
om et æbletræ du vil pode
Med en helt ny sort?
Vers 3:
Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi kan blive
hvis der spilles op til dans
for de tænksomme og naive
til en helt ny melodi
Og intet kommer ud af intet
men noget kan komme af sig selv
hvis du bare vil lytte efter
og gribe ud efter dit held
Omkvæd:
Tør dine øjne, lille klode
og lad os finde en (helt) ny metode
til at vokse på
Der er stadig håb, lille klode
Så prøv at favn alt det gode
og lad de store ting gro