Lille klode: Endnu en morgen på Vestbanevej (5:6)
Velkommen til femte del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen og Vennelyst Radioteater til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere.
Om lidt skal I høre den femte og sidste sang i værket. Det er sangen Endnu en morgen på Vestbanevej og efter sangen vil vi tage jer med på en sidste lille tur bag om værket. God fornøjelse.
Dette er erindringen…
Hvis alt er godt eller bliver det, er det vigtigt at huske det. Det kan lyde fjollet eller banalt, men når noget lykkes, skal det huskes og egentlig starter det med barndomserindringen. Man kan klare meget med en god barndomserindring.
Noget af det fra min barndom har jeg glemt…
Alle har ret til gode minder
Fra barndommen
Fra legen
Fra gaden…
…hvor legen foregik
Her er en sang om at pakke et barndomshjem ned og tage de erindringer med man kan huske.
Der var meget jeg ikke kunne huske, men I takt med at jeg fandt på noget at huske, dukkede der alligevel noget op. Noget der var rigtigt
- vers:
Endnu en morgen på Vestbanevej
blandt børn der vågner og står op til leg
Uden skelen til hvem der må være med
eller ej
Du hopper ud af sengen og løber ud
i en regnfuld have fyldt med Fløjlsblomst og kartoffelskud
Og det føles lunt når morgenluften
møder din hud
Omkvæd:
Og selv om regnen falder
med kæmpe dråber
Står du midt i haven
og håber
at den aldrig stopper
men fortsat øser
sin duft af sommer
ned over dig
- Vers
Elektrisk mimedans i Sejlersko
Drives hen over gaden som et stakato Tableau
Mens det sitre på Ghettoblasterens
bankende bas
Det er endnu et optrin ved 1000 ting (No.1)
Du ser dem danse til Kraftwerk og Rock Steady Crew
Og det får dig til at tænke på David Bowie
og Marcel Marceau
Omkvæd:
Du gemmer dig i skyggen
Og smiler genert
da de dansende hænder
rækker ud mod dig
Men du ranker ryggen
Og spjætter kækt
uden at tænke på
om du kan danse eller ej
- Vers
Endnu et minde på Moldevej
over plænen og dit ungdommelige kontrafej
pakkes hastigt ned i kassen
med ukurant grej
og det du husker fortoner sig
og ender som fotos med sort-hvide nuancer af leg
taget i hast med dit kodak instamatic
kamera
Omkvæd:
Du kigger ud
af vinduet mod plænen
og spejder efter Lisbeth
og de andre fra gaden
Men alt du ser
under aftensolen
er spurve der flyver
på jagt efter mad
Epilog: Dette er en epilog
Dette er en epilog…men også en prolog.
Epilog…prolog…epilog…prolog…prolog
Det der slutter, er også en start
Så når en historie slutter, er den aldrig rigtig slut
men blot kimen til en ny.
